Forløbet der hjælper dig til at blive en endnu bedre leder gennem ekstern sparring!
Forløbet der hjælper dig og din afdeling til bedre samarbejde og højere performance
Forløbet der giver værktøjer til at håndtere stress for både dig og dine kolleger!
Værktøjskassen er fyldt med praksisnære tilgange, tilpasset den specifikke situation!

Udtalelser Stress-coaching

Dorte Albers, Projekt Mananger i Steni A/S: Stress… Det er det der alle de andre får… Lidt ligesom en depression, det er så moderne i dag… Kom nu ind i kampen, vi andre har også en hård hverdag, men klager vi? Nej nej, vi får tingene til at fungere… Sådan tænkte jeg…..

Coach… er det ikke sådan en som har læst på aftenskole og så har fået et diplom… og bagefter tror de kan redde hele verden…

Det var min opfattelse af virkeligheden, groft sagt.

Indtil jeg en dag fandt mig selv siddende i min bil, og jeg kunne ikke huske hvor jeg skulle hen, hvor jeg boede eller hvordan jeg fik bilen til at køre.

Lotte og jeg begyndte at tale stress, og det blev starten på en rejse for mig… De første 4 uger sad jeg i min sofa og kiggede i væggen, jeg så ikke engang tv. Mine forældre måtte komme og handle, lave mad, gå tur med mig, jeg havde glemt hvordan man gjorde.. Lotte og jeg havde aftaler om telefonmøder, og den ene gang måtte vi gi op, da jeg ikke hørte hvad hun sagde. Da jeg fik lidt mere overskud, fik jeg opgaver, og jeg tænkte, at Lotte ikke var rigtig klog, hvad fanden skulle det hjælpe at gi mig lektier for, havde hun glemt jeg havde stress??

Men stille og roligt blev jeg bevidst om mig selv, mine behov og jeg lærte at lytte til min krop, alt sammen noget jeg ikke kunne ha formået uden Lottes hjælp.

Nu er der gået lidt over 4 måneder, og jeg er startet op på job igen, deltid….. Der var ikke noget jeg hellere ville end gi den gas, men det kan jeg ikke, og fordi Lotte har lært mig det, kan jeg nu høre når min krop siger fra. Det har betydet en ordentlig oprydning i venne listen, og jeg har måtte sortere og rydde op og ud, men nu er jeg bevidst om hvem der gør noget godt for mig og hvem der tømmer mig for energi. Jeg har lært at priotere, og kun gøre det der er godt for mig og mine børn.

Lotte, jeg skylder dig alt, uden dig var jeg ikke nået så langt. Tusind tak for din måde at takle mig på, min skepsis, min manglende tro på at det du sagde ville gøre en forskel… Du havde jo ret!!! Jeg er dig evigt taknemmelig, og jeg er stolt og glad for du er en del af mit netværk og jeg vil til enhver tid anbefale dig til alle der har brug for det.

 

Leder i Næstved Kommune: Jeg har været igennem et stresscoachforløb hos Lotte. Egentlig kontaktede jeg Lotte vedr. et forløb i lederudvikling.

På det første møde, skulle vi afklare, hvad jeg havde brug for og hvorvidt Lotte kunne hjælpe mig. Samtalen blev dog ikke som forventet, da Lotte hurtigt melder ud, at hun ikke kan hjælpe mig med lederudvikling – det jeg har brug for er et stressforløb.

Lotte gennemgik stresssignalerne med mig og jeg må indrømme, at jeg havde meget modstand på. Jeg kørte hjem den dag i sikker forvisning om, at jeg ikke ønskede et stressforløb, for det havde jeg virkelig ikke brug for!

Jeg talte, med min mand om det, da jeg kom hjem og alt imens jeg referer til ham, kan jeg høre mig selv modargumentere alt det min krop og sind forsøger at fortælle mig – jeg er i konstant alarmberedskab og har ikke en tanke i mit hoved der ikke involverer arbejde – og konstant skyldfølelse over ikke at gøre det godt nok og ikke mindst fejle.

Jeg har efterfølgende telefonsamtaler med Lotte, hvor jeg får opgaver – opgaver som kan være svære at nå i dagligdagen – også opgaver, som kan være svære at se meningen med – men min erfaring bliver hurtigt, at tingene hænger sammen og indsatsen skal komme fra mig selv – der findes altså ikke en pille mod stress. Jeg lærer langsomt at slappe af i kroppen – har konstruktive og rationelle samtaler med mig selv om nødvendigheden og rimeligheden i at fylde mit hoved med arbejde.

For første gang begynder jeg virkelig at overveje, om jeg mon ikke er den vigtigste person i mit eget liv, hvilket var et meget provokerende udsagn for mig i starten, men det fik Lotte sat på plads hver gang – og den vigtigste person i mit liv – er mig selv.

Lotte har givet mig et spark – bestemt men kærligt har hun lært mig at have omsorg for mig selv – være rationel i min tankegang – og have respekt for de signaler som min krop og sind sender mig.

Powered and designed by: Webtimiser.dk